mandag den 11. februar 2013

Vine

Hermed det første blogindlæg som ikke direkte handler om uddannelsen, men der er selvfølgelig stadig fokus på feltet "Interaktive Digitale Medier":

Min ynglingsapp for tiden giver (ligesom Twitter) mulighed for at sende en meget begrænset mængde information. Med Vine kan man filme 6 sekunder, der kan ikke redigeres og der kan ikke lægges anden lyd henover filmen. På den måde er Vine (også ligesom Twitter) et meget her-og-nu fokuseret socialt medie værktøj, hvor man filmer det der sker og sender det afsted med det samme. Vine er Twitters video-app og det er muligt at poste direkte på Twitter fra appen. Men samtidig er det en selvstændig app, som også fungerer selvom man ikke har en Twitter-konto.

På Vine finder man sjove stopmotion film, how-to's og andre kreative 6 sekunders indblik i forskellige ting alt efter interesse.

Det er fedt at Vine er så super simpel, som den er, men jeg mangler dog et par elementer i appen. Blandt andet er det ikke muligt at dele venners videoer hverken på Vine, Twitter eller andre steder. Man kan kun like eller kommentere. Desuden er Vine en app, som indtil videre kun findes til iPhone og iPod Touch, så det er heller ikke muligt at finde videoerne på en hjemmeside.

MEN de 6 sekunders film giver anledning til en del kreative påfund, og indtil videre har jeg slet ikke regnet Vines egentlige potentiale ud. Men det bliver spændende at følge med!

Min profil på Vine: Charlotte Lybech