Siden sidst har InDiMedia haft besøg af en del folk ude fra den virkelig verden. Der har både været interessante gæsteforelæsere og et par workshop-holdere, hvilket er med til at gøre alt det teoretiske mere håndgribeligt. Her har der været en del fokus på user experience, hvor blandt andet Troels Nørlem fra
Designit har været på banen og fortalte om, hvordan de er kommet frem til nogle af deres digitale designløsninger. Virksomheden arbejder med projekter inden for områder som design research, brand strategi, innovation, produktoplevelser og interaktionsdesign og er Europas største strategiske designbureau.
I forelæsningen understregede Nørlem vigtigheden af den første undersøgende fase af ethvert projekt. Det er her det egentlige behov analyseres og den helt rigtige vinkel på udfordringen undersøges. Samtidig er det en fase, som mange springer let henover - ikke mindst fordi arbejdet kan være svært at forbinde direkte med en indtjening. Selvom det er nemt at gå i løsningsmode tidligt i processen er det vigtigt, at man tør blive ved med at undersøge, genforstå og tolke for at skabe baggrunden for at kunne opnå det bedste resultat. Det er selvfølgelig helt fint at få idéer undervejs, men disse skal blot placeres et sted til senere brug, så de ikke forstyrer den undersøgende proces.
Projekter udarbejdet af Designit:
Herudover har vi haft et par workshops, hvor vi blandt andet har arbejdet med nye konceptforslag til LEGO.