tirsdag den 9. september 2014

Optimer brugervenligheden på et website

Høj brugervenlighed på et website kan bidrage til fastholdelse af kunder og bedre konverteringer. I forbindelse med brugervenlighed kan helt simple brugertests være med til at synliggøre mulige ændringer eller tilføjelser til siden. Her er et par simple råd til, hvordan en brugertest kan gennemføres.

lørdag den 6. september 2014

Så skal der nørdes SEO!

Jeg har fundet en sej virksomhed, som gerne vil hjælpe mig med at lære SEO (søgemaskineoptimering) og har hurtigt fundet ud af, at der er en hel del mere i det end bare at skrive hjemmesidetekster med masser af gode søgeord! Den simple del af det handler blandt andet om at lave sin title (den blå overskrift der kommer frem ved Googlesøgninger) på 50-60 tegn, gerne med søgeord og et fængende budskab. I titlen vægter de første ord højest i en søgning, så teksten skal formuleres, så søgeord bliver placeret længst til venstre. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt at overskriften giver mening og ikke bare er en opremsning af søgeord. Derudover skal der indgå søgeord i sub-titles og url samt i "alt teksten" til billeder. Et trick i forhold til billeder er at gemme dem med et navn, som indeholder søgeord inden de uploades til siden. Metabeskrivelsen, som er de to linjers beskrivelse, der vises ved en Googlesøgning, skal tricke brugeren til at klikke sig videre ind på siden og gerne indeholde en call to action. Søgeord i metateksten tæller ikke i forhold til visning, men de bliver alligevel markeret med fed, så det kan give god mening at inddrage dem her, så de bliver endnu mere synlige.

På selve siden er det vigtigt at tænke på de mennesker, som kommer forbi og skrive sine tekster rettet mod dem frem for Google. Der er ikke noget mere irriterende end at læse en tekst, hvor et søgeord er skamløst overforbrugt, så teksten nærmest ikke giver mening. Der skal være et godt flow i det, og søgeordene skal ind, der hvor det lyder naturligt. Søgeordene skal desuden være relevante og skriver man fx Christiano Ronaldo 100 gange på sin side, hvor man sælger bleer, er Google smart nok til at tænke: "Aarh, det er vist ikke helt rigtigt". Ligemeget hvad, så er godt indhold altid et rigtig godt udgangspunkt - både for brugeren, men også fordi Google bliver bedre og bedre til at opdage, når man forsøger at "snyde sig" til en god placering. 

Men ja, det var kun starten på SEO. Herefter handler det om at undgå duplikeret indhold, lave de rigtige redirects, linkanalyse, linkbait, lidt html og en masse andet.