torsdag den 6. februar 2014

Speciale-status

Så er specialet godt i gang og jeg har blandt andet nået at være med til et super fedt seminar, som jeg skal bruge i specialet. Seminaret handlede om gamification og hvordan man kan bruge spil til at understøtte innovation i virksomheder. På seminaret deltog repræsentanter fra forskellige virksomheder og organisationer og i den sidste halvdel af forløbet, blev de sat til at spille Gametools læringsspil "Change Navigator". Her skulle deltagerne løse forskellige opgaver for på den måde at lære om de processer, der foregår i forbindelse med forandringsledelse. Det var super fedt at se, hvordan der lystigt blev diskuteret ved bordene, og hvordan de forskellige problemstillinger pludselig blev mere håndgribelige af at inddrage nogle brikker og en spilleplade.

Gametools laver forskellige læringsspil, hvori der generelt opstilles forskellige scenarier, som deltagerne skal forholde sig til. Her benyttes simulation, hvor deltagerne bliver udsat for situationer, som de skal agere i og derved lære noget nyt inden for et bestemt område. På den måde træder de ind i en fiktiv verden, hvor de sammen spiller og "leger" sig til viden - det er jo helt genialt! Derudover indgår forskellige refleksionsøvelser, som gør, at deltagerne også bliver tvunget til at skabe et link til virkeligheden. Så jeg tænker seminaret var ret relevant for mit speciale, da det er lignende processer, jeg ønsker at udarbejde et digitalt værktøj til.




Selv var jeg med som observatør og gik rundt og kiggede folk over skulderen og noterede deres valg og handlinger samtidig med, at jeg forsøgte at holde to ophængte GoPro kameraers batteriniveauer nogenlunde stabile. Så nu sidder jeg med en hulens masse videooptagelse, et interview og to mere på vej, som skal transskriberes, analyseres og gøre ved.

Status:

  • Antal dage til aflevering: 117
  • Nuværende yndlingsoverspringshandling: SnapChat 
  • Coolness ifht. specialestress: 10 (på en 1-10 coolness-skala...nedjusteres løbende!)
  • Antal benyttede post it blokke: På grænsen til dårlig samvittighed overfor regnskoven (...kommer de overhovedet derfra?)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar