torsdag den 4. oktober 2012

Ny uddannelse - ny blog!

Efter utallige opfordringer (-tak til BÅDE Line og Jannie...!) starter jeg hermed ny blog. Desværre må jeg skuffe én af mine tilhængere og afsløre, at det ikke bliver en "børnebog" som ventet. I stedet vil jeg fortælle om mit nye studie, som jeg forventer bliver et super spændende ét af slagsen. Overskriften er Interaktive Digitale Medier (Cand.it) - det ka' da ikke gå helt galt!?!

Indtil videre er vi blevet udsat for en 3 ugers U-CrAc-workshop, hvor vi i samarbejde med 4 andre studieretninger har udarbejdet koncepter til rekvirenter fra den virkelige verden. Ved hjælp af videopoker, interviews, body storming, et hav af post-its og endda også en sandkasse til material storytelling er vi i gruppen kommet frem til et digitalt koncept, som skal hjælpe autister til en lettere og mere overskuelig hverdag. På U-CrAc-siden findes samtlige konceptvideoer.


Lidt forklaring:

Videopoker: Ud fra videoobservationer af casen laves screenshots af vigtige sekvenser, som evt. indeholder en form for problem eller udfordring. Gruppen analyserer først videokortene sammen. Ved næste møde med rekvirenten spilles videokortene efter tur og rekvirenten kommer med sit bud på en fortolkning af de pågældende situationer. Ofte ser udfordringerne forskellige ud alt efter hvem der betragter.

Body storming: "Acting out" - At gøre tingene mere håndgribelige ved rent fysisk at sætte sig selv i brugerens sted evt. med forskellige rekvisitter. Herved kommer vi væk fra kun at tale om tingene på et teoretisk plan. Netop dérfor iførte jeg mig overskæg og spillede far til en autist!

Material Storytelling: Hvordan sørensen kan en voksen kvinde få en stor samling universitetsstuderende til at lege i sand??? - Efter en kort præsentation af sandkasserne kom det egentlig lidt af sig selv!

Material Storytelling er en kreativ process, hvor gruppemedlemmerne udvælger forskellige genstande i form af legetøjsfigurer. Figurerne placeres i sandkassen, hvorefter de forskellige artefaktorers betydning samt indbyrdes placering/ til hinanden diskuteres. Metoden brugte vi i dette tilfælde til at bearbejde erfaringer fra feltarbejdet. Trods en del skepsis kom der faktisk nogle virkelig gode diskussioner og observationer ud af sandkasse-legen.



Efter den første måned på uni må jeg indrømme, at mine fordomme om universitetets tørre, støvede og uengagerede professorer i store kolde auditorier for alvor er blevet aflivet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar